Текст заказа
Senior Mechanical Engineer
Компания: SKAKO Vibration
Город: Faaborg
SKAKO Vibration A/S søger en dygtig og engageret maskiningeniør til vores tekniske afdeling i Fåborg. Vi udvikler og leverer vibrationsudstyr til industrier som Recycling, Mineral & Fasterner branchen. Hvis du har en teknisk baggrund og trives i et stærkt team, så kan denne stilling være noget for dig!
**Om stillingen**
Som maskiningeniør hos SKAKO Vibration A/S vil du få en alsidig rolle med både udvikling, konstruktion og dokumentation. Du kommer til at arbejde tæt sammen med kolleger på tværs af afdelinger og bidrage til optimering af vores produkter.
Du får ansvar for krævende konstruktionsopgaver, kundespecifikke anlæg og udvikling af vores produkter. Du følger løsningerne fra koncept og dimensionering til produktion og afprøvning. Du bliver en vigtig sparringspartner og er med til at udvikle vores konstruktionsprincipper.
• Mekanisk konstruktion og design af maskiner og anlæg i SolidWorks.
• Dimensionering og beregninger med fokus på funktion og holdbarhed.
• Udvikling, optimering og standardisering af produkter.
• Udarbejdelse og kvalitetssikring af produktionsgrundlag og dokumentation.
• Faglig sparring, konstruktionsgennemgang og løsning af tekniske problemer i samarbejde med salg, elafdelingen, produktionen og service.
**Vibrationsteknik som speciale**
Du får mulighed for at fordybe dig i vibrationsteknik, hvor mekanisk konstruktion, dynamik og beregninger mødes i praktiske løsninger. Erfaring med vibrationsteknik er en fordel, men det vigtigste er dit fundament inden for maskinkonstruktion og dimensionering samt lysten til at lære vores teknologi at kende.
**Vi forestiller os, at du er:**
Maskiningeniør eller har en tilsvarende teknisk baggrund og solid erfaring med konstruktion og dimensionering af maskiner og anlæg, gerne også produktudvikling. Du bruger beregninger aktivt og træffer velbegrundede valg med blik for materialer, fremstilling, kvalitet og økonomi.
Du tager initiativ, følger opgaverne til dørs og motiveres af ansvar. Du deler din viden og er åben for at få dine løsninger udfordret. Hos os arbejder stærke specialister som et team og samarbejder på tværs af virksomheden.
Du har erfaring med 3D CAD, gerne SolidWorks, og kommunikerer ubesværet på dansk og engelsk i skrift og tale. En håndværksmæssig baggrund er en fordel.
Hvis du ikke opfylder alle kriterier, men har relevant erfaring og motivation, hører vi stadig gerne fra dig!
**Dit næste faglige skridt**
Du får reel indflydelse og kort vej fra idé til beslutning og fra beregning til afprøvning. Med produktion og testcenter i Fåborg kan du følge dine løsninger i praksis.
Vi tilbyder frihed under ansvar, faglig sparring, videreuddannelse og attraktive ansættelsesvilkår i en international virksomhed med et uformelt arbejdsmiljø.
**Ansøgning og kontakt**
Lyder det som noget for dig? Så tøv ikke med at ansøge.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Technical Department, Lars Nicolajsen på mail ****.
Ansøgningsfristen er den 1. december 2026. Samtaler forventes afholdt i løbet af december.
Vi ser frem til at høre fra dig! **SKAKO Vibration A/S**